Hundetræning

Hundetræningen foregår 1:1 og er skræddersyet til dig og din hund.

Vi underviser ud fra de personlige kompetencer og kvalifikationer hundeføreren har.
Hvilket er meget langt fra den typiske “lær mig alting” mentalitet. 

Det er en proces fyldt med selvindsigt og selvudvikling.”

Nikoline Kitsja Andersen, Indehaver og instruktør

interesseret i Hundetræning?

Hvem henvender vi os til?

Vi er specialiseret i hundetræning indenfor brugshunde- og sportshunde folket. Vi træner en bred vifte af hunde, lige fra brugshunde som schæfer og Malinois, indenfor IGP hundesport, til de mere gængse racer man ser indenfor hundesport i lydighedstræning indenfor eksempelvis DcH hundetræning, hvor Nikoline også selv vil konkurrere med hendes 2 hunde de kommende år.

Vores træning er nytænkende, og tager afsæt i nyeste forskning, velfunderede teorier og mange års erfaring på konkurrence banerne, hvor der bla. er hevet en VM-titel hjem og flere Danmarksmesterskaber. 

Vi træner IKKE ud fra forældede metoder og gamle overbevisninger! 

Vores hundetræning tager afsæt i DPT – tilgangen.

Vil du vide mere med din hundetræning?

Lydighedstræning:

Vores lydighedstræning er meget mere end ”lydighedstræning”.

Vi har fokus på samspil, samarbejde og motivation fremfor alt. Vores primære motivation er hundens arbejdsglæde med afsæt i et følelsesmæssigt spektrum.

Sagt helt simpelt ønsker vi, at hunden skal synes det er fedt og fantastisk at arbejde med os, fremfor bare at udføre en opgave for  en lækker belønning. Fx en bold eller en godbid.

Det løfter hundetræningen til et helt andet niveau af positivt nærvær hvor hund og fører indgår i en positiv spejling, og hvor motivationen er i top.

Vi anvendes stadig belønninger, men fokus ligger altså på arbejdsglæden. En motiveret hund er en arbejdsglad hund. Det er en hund som udviser langt højere stabilitet og pålidelighed, end den gevinstorienterede hund.

Prøv at forestille dig, en hund som glæder sig til at gå på plads, som virkelig har en stor lyst til at arbejde med dig, og være sammen med dig. En hund, som glæder sig til at hente apporten, og kigger op på dig med lys i øjnene når den afleveres. Forestil dig så, at det samspil og det nærvær og den motivation, er grundstenen i al jeres lydighed.

Brugshundetræning/ rundering/ forsvarsarbejde:

Når det kommer til denne type træning, udskiller vi os markant fra størstedelen af hundetrænere og figuranter i Danmark. Det er nok derfor, vi har hundefører fra hele landet, som gerne kører op til 5 timer(!), for at få denne type træning hos os. Det er ikke tilfældigt. 

Når først hundens fundament og kompetencer er hvor du gerne vil have det, kan du begynde at træne og sammensætte øvelser. Lad være med at have travlt. Fundamentet er nøglen.

“You’d be surprised by what you can get out of defensive dogs when you really understand how to work them.” —  Jerry Bradshaw

Forsvarsarbejde på top niveau?

Det er kun få hunde har de nødvendige kompetencer og ressourcer, i kombination med stærke drifter og et stabilt nervesystem. Men med den rette træning, og en indlæringsfigurant i topklasse, kan de fleste hunde nå rigtig langt indenfor brugshundesporten. 

Sådan foregår vores hundetræning

Efter en evaluerende for-samtale pr. telefon og en prøvetræning kan man starte sin træning hos os, såfremt både træner og hundefører mener det er et match.

Under den evaluerende samtale vil vi aftale om hundetræningen skal foregå i Nordjylland på vores forløb (hold), eller om den skal foregå i Århus. Begge steder (også på forløbet!) får man en personlig hundetræning, hvor undervisningen foregår 1:1 med udgangspunkt i den enkeltes behov og niveau.

Man kan vælge at betale pr. gang, men sparer mest
ved at købe et 3- eller 5-turs klippekort. Ønsker man at deltage på vores hold, er det en fast pris for hele forløbet.

Vores instruktørere

Vi har 2 dygtige instruktører, som med hver deres indgangsvinkel, kan bidrage med noget helt særligt indenfor hundetræning, hvad end man ønsker lydighedstræning, eller brugshundetræning (fx forsvarsarbejde). 

Læs mere om Nikoline her.

Læs mere om Michael her.

 

Desuden har vi på vores EES Integral hundetræner uddannelse, tilkoblet en række eksperter fra både ind- og udland. 

Udtalelse fra nuværende hundefører

“Det kan være svært at beskrive, når man ikke selv har prøvet det. Jeg kan til gængæld love, at man bliver afhængig af det, hvis man er indstillet på at gå helhjertet ind i det og ikke se tingene som om ”det er hundens skyld”. Min egen tilgang var at jeg kunne mærke at den tilgang jeg havde til mig egen hund inderst inde ikke var det som jeg søgte i forhold til at kunne interagere med min egen hund. Heldigvis har jeg i Nikoline og Michael fundet to personer som har en kæmpestor faglig indsigt både i hunde og i mennesker.”

-Pia Overgaard, oktober 2023

DPT tilgangen til hundetræning

Vores hundetræning er baseret på DPT tilgangen, og er helhedsorienteretholistisk og inkluderende, hvor vi arbejder med afsæt i den Integrale tilgang.

1. Perspektiver

Det er væsentligt at have så mange perspektiver på hundeføreren og hundens udvikling som muligt. Vi arbejder derfor med den hele hundefører og den hele hund. Både krop, sind og sjæl i dets kultur og natur. Vi inddrager altså den kropslige, psykiske, sociale og ydre fysiske dimension af både hund og fører.

2. Udviklingsstadier og niveauer

Vi hjælper bedst hundeføreren, når vi møder dem i øjenhøjde. Her menes at vi forstår, rummer og arbejder med dem ud fra den alder og modenhed de har, den livsfase de er i, og det udviklingsstadie de befinder sig på.

3. Livsområder og udviklingsspor

Til vores hundetræning arbejder vi ud fra en forståelse af, at hund og fører hver især kan befinde sig udviklingsmæssigt meget forskellige steder. F.eks. kan hundeføreren være kognitivt stærk, men følelsesmæssigt umoden. Måske har hunden udviklet en høj grad af social intelligens og følelsesmæssig udvikling, mens dens kognitive udvikling sakker bagud. Det kan have stor betydning for, hvor godt samspillet mellem hund og fører fungerer på forskellige livsområder og derfor også være afgørende for, hvordan vi vælger at arbejde med deres relation.

4. Tilstande

Både hund og fører befinder sig i skiftende sindstilstande i løbet af en enkelt dag eller måske endda inden for timer eller minutter. Sommetider er hundeføreren rationel, sommetider emotionel. Det samme gælder for hunden. Nogle gange er de nærværende og andre gange fraværende. Hundeførerens aktuelle sindstilstand er helt afgørende for deres forhold til og arbejde med hunden på den pågældende dag.

5. Typer

Vi har gennem vores uddannelser og kurser, tilegnet os  erfaring med, at man i sin undervisning, har behov for forskellige tilgange til den enkelte hund og fører. Derfor har vi en dyb forståelse for de forskellige hunde og fører, og hvordan vi imødekommer de forskellige behov.

Billederne på siden er taget af dygtige Heidi. Find hende her: www.glisborg.dk 

lydighedstræning hund hundetræning århus
hundetraening hundetræning århus brugshundetræning

Eifer Elite Sport

Praktisk information

om os

Nyhedsbrev

Sign up to our newsletter