Michael har udmærket sig, gennem hans mange flotte resultater indenfor hundesporten.
Han har blandt andet vundet VM i lydighed, samt har flere DM-titler.
..at hunden ikke kan frigive sin standhals
..at hunden har slip problemer
..at hunden ikke har et dybt og fast greb(bid)
..at hunden sviner i ærmet (små hapser i ærmet)
En hund er et rovdyr, og har på samme måde som en ulv, løve eller gepard brug for succes i sin jagt. Rovdyr har nogle udtalte fællestræk i forbindelse med jagten. Du har formentlig set et rovdyr snige sig ind på sit bytte på National geographic channel eller lignende. Hvad så du?
Vi ser et rovdyr som har brug for at mindske afstanden for at komme tæt nok på til at der er en sandsynlighed for at fange byttet. For at gøre det sætter nervesystemet stemmebåndet ud af spil for at sikre tavshed, samtidigt fortæller det kroppen at der skal trædes varsomt så derfor sniges der og der tages stand og der sniges igen for til sidst at kunne sætte af og fange byttet i et hårdt og fast bid.
Derfor giver det ingen mening at man lader sin hund “gø byttet op” som man ser mange steder. Et dyr i naturen ville aldrig sige “nu kommer jeg og tager dig” og dermed give sit bytte et forspring og en fordel i forhold til at flygte.
Reelt set gør en hund altså ikke et bytte op i sin byttedrift, men derimod i frustration, og spørgsmålet er om det nu også er hensigtsmæssigt at arbejde med indlæring i frustration? Er det virkelig dét vi som ansvarsbevidste hundeførere ønsker?
Michaels tilgang til forsvarsarbejde er unik, fordi han arbejder med instinkterne, fremfor imod dem.
Han er oplært igennem flere år af Ole Moselund som i mange år har været en legende indenfor brugshundearbejdet. Der er stort fokus på at undgå konflikter i instinkterne. Det handler ikke bare om at aktivere det rette instinkt til opgaven. – Det handler også om at udvikle hundens selvtillid, vilje og mod.
Forsvarstræning udført forkert kan virkelig ødelægge en hund. Derfor er vores filosofi: “Det er aldrig for sent at udføre forsvarsarbejde, men ret ofte gøres det for tidligt”.
Tilgangen og udførslen af arbejdet med forsvarsdriften, skal altid udføres i overensstemmelse med hundens modenhed, personlighed, mod og vilje, og ikke mindst ud fra nogle meget dybdegående og præcise teknikker, som tager mange år at lære.
Når der fx trænes med en ung hund, skal vi som dygtige og ansvarsbevidste figuranter, finde og udvikle hundens styrker og iboende kompetencer, for på den måde at skabe og udvikle selvsikkerhed hos hunden. Dette kræver en helt enorm erfaring, som Michael gennem mange års figurant træning har tilegnet sig evner indenfor.
Læs uddrag fra artikel i magasinet “hunden” her:
“Da Michael Eifer og hans Malinois Echo lørdag som de første danskere nogensinde sikrede sig verdensmesterskabet i lydighed for belgiske hyrdehunde, skete det gennem et helt særligt samarbejde mellem menneske og hund. Det, som gik super godt, var vores samarbejde. Vi har et ægte dynamisk samarbejde hvor vi løser opgaver i fællesskab. I et ægte samarbejde er begge parter medbestemmende, og det er noget mange hundeførere har lidt svært ved at forholde sig til, og endnu sværere ved at udføre i praksis.”
Billeder er taget af Heidi Glisborg. www.glisborg.dk