“Josefine er et ærligt, åbent og direkte menneske, som siger tingene ligeud – på en måde, der gør det let at forstå, hvad der sker, og hvad næste skridt er.”
-Nikoline
Josefine er uddannet EES NeuroTrainer® og har gennem de seneste 5 år deltaget på kurser hos EES flere gange årligt. Hun har derfor en stærk faglig forankring i nervesystemsbaseret hundetræning, regulering, relation og forståelsen af hundens tilstand bag adfærden.
Josefine har selv en schæfertæve, som er omplaceringshund og har noget med i bagagen. Det har givet Josefine en særlig forståelse for hunde, der enten kører højt, bliver svære at nå, reagerer kraftigt – eller som tjekker ud, lukker ned og forsvinder lidt fra kontakten.
Hun er derfor skarp på at se, hvad der sker bag adfærden, og hun har et godt blik for både hundens nervesystem og hundeførerens oplevelse, når tingene bliver svære. For nogle gange handler træning ikke kun om teknikker. Det handler også om at kunne stå i situationen, blive guidet ordentligt og føle sig grebet, mens man lærer at forstå sin hund på en ny måde.
Josefine er et ærligt, åbent og direkte menneske, som siger tingene ligeud – på en måde, der gør det let at forstå, hvad der sker, og hvad næste skridt er. Hun har tidligere erfaring fra servicebranchen, hvilket gør hende stærk i formidling, kommunikation og i mødet med mange forskellige mennesker.
Hun bidrager med både faglighed, tydelighed og praktisk erfaring – og hun har en særlig evne til at skabe klarhed, når træningen bliver kompleks.
EES Integral Hundetræneruddannelse er en fagligt funderet og praksisnær uddannelse, der går i dybden med det, der ligger bag hundens adfærd. Uddannelsen tager afsæt i en helhedsorienteret forståelse, hvor vi arbejder med hundens nervesystem, følelsesliv, motivation og relationelle dynamikker – fremfor udelukkende at fokusere på synlig adfærd og tekniske øvelser.
Gennem uddannelsen udvikler de studerende evnen til at observere, analysere og forstå hunde på et langt mere nuanceret niveau. De lærer at aflæse tilstand frem for blot adfærd, og at tilpasse deres tilgang i praksis ud fra det, de står overfor. Det handler ikke om at følge faste metoder, men om at kunne arbejde dynamisk og bevidst i mødet mellem hund og menneske.
Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg, demohunde og praktiske refleksionsopgaver, hvor de studerende aktivt inddrages i deres egen læringsproces. Der er fokus på at opbygge både faglige kompetencer og personlig forståelse, da rollen som hundetræner i høj grad også handler om formidling, relation og evnen til at møde mennesker dér, hvor de er.
Uddannelsen henvender sig til dig, der ønsker at arbejde professionelt med hunde – eller som ønsker at løfte dit nuværende niveau markant. Her bliver du ikke blot klædt på til at træne hunde, men til at forstå og arbejde med de processer, der skaber varig udvikling.
Billeder er taget af:
Tobias Park Loennberg
Heidi Glisborg, find hende her: www.glisborg.dk
Få adgang til ekspertviden fra Michael og Nikoline, der tager dig med bag om metoderne.
Vi deler den nyeste forskning i hundens nervesystem, følelsesmæssige regulering og relationelt lederskab. Perfekt til dig, der ønsker et dybere og mere tillidsfuldt samspil.
Vi bygger relationer – også i indbakken. Hos os får du relevant, relationsfokuseret viden.
Vi lover at respektere din tid og dit privatliv. Afmeld dig nemt og hurtigt, hvis indholdet ikke matcher dine behov.