Når man får sin lille hundehvalp hjem, så skal den socialiseres. Det er alle enige om. Men hvad vil det sige at socialisere sin hund? Hvad er formålet med den her socialisering?
Socialisering er ofte et helt misforstået koncept.
Desværre ser mange socialisering som det, at ens hund skal være venner med alle andre hunde, og at den igennem erfaring med at møde fremmede hunde udvikler en evne til at kunne begå sig overalt med alle, både fremmede mennesker og hunde. På den her måde skulle hunden så undgå aggression og konflikter, når den skal mødes og hilse og måske endda lege sammen med andre hunde.
Det er IKKE formålet med socialisering. Socialisering handler om noget helt andet!
Det handler om at være tryg i alle miljøer og at være tryg sammen med de hunde og mennesker der er i de miljøer.
Hunde er slet ikke lavet til at være venner med fremmede, det er en misforståelse der er skabt på grundlag af det argument at hunde er sociale flokdyr. Ja det er også korrekt, de er sociale dyr, men de er sociale i deres egen flok.
Fremmede hunde må betegnes som hunde fra en anden flok og de ses derfor som konkurrenter på ressourcer og den naturlige reaktion på det vil være ressource forsvar. Når der opstår sådan en konflikt vil nogle hunde flygte hvor andre vil kæmpe.
Desværre opstår der ofte stridigheder, fordi vi som hundeførere introducerede vores hundehvalp for fremmede hunde, noget som aldrig ville være sket i naturen. Vores lille hundehvalp ved ikke bedre end at det er sådan det skal være. Senere træder der nogle instinkter og nogle drifter i karakter som modarbejder det vores hund har lært som lille, og så kan den ikke finde ude af at være i det, det gælder især når kønsmodningerne sætter ind.
Det mest hensigtsmæssige for os som ansvarlige hundeejere er at lære vores hunde at ignorere de andre hunde, fremfor at skabe et behov for at skulle lege med fremmede.
Vores hunde har ikke brug for at ses med dem eller lege med dem, de har brug for deres egen flok, og den flok består af hundeføreren selv og de nærmeste omkring dem. Måske en enkelt eller to hunde som er en “fast” del af familien. Fx. svigermors hund eller lign.
Hunde som er socialiseret på den måde er stærke og rolige hunde, som ikke søger andre hunde, de er trygge hvor de er og hviler i dem selv.
Skrevet af Godfamiliehund
