Skrevet af Nikoline Kitsja Andersen
Traumer hos hunde
Artikel: Traumer hos hunde
Denne artikel er skrevet, som et supplement til vores podcast episode, hvor vi bla. nævner traumespiralen.
Lyt til vores podcast – find den lige her!
Artikel: Traumer hos hunde
Traumer hos hunde – men hvad er et traume egentlig?
Når vi ser på hunde – og mennesker for den sags skyld – kan vi definere traume som:
En overvældende oplevelse, der overstiger individets evne til at regulere sig selv, og som efterlader et aftryk i nervesystemet, der ikke slipper igen.
Med andre ord: Det handler ikke nødvendigvis om store dramatiske hændelser. Det handler om oplevelser, der var for meget, for pludselige, for voldsomme, for overvældende.. og hvor kroppen ikke kunne vende tilbage til balance.
Når det sker, bliver oplevelsen ikke bare et minde. Den bliver en fastlåst reaktion i nervesystemet. Et mønster. En spænding. Noget, kroppen holder fast i, fordi den ikke kunne gøre det færdigt dengang.
Det betyder også, at to hunde kan opleve præcis det samme, og reagere vidt forskelligt. For det er ikke begivenheden i sig selv, der afgør, om det bliver et traume. Det er hundens oplevelse af det, og dens evne til at regulere det.
Artikel: Traumer hos hunde
Stress vs. traume – hvor går grænsen?
Her er det vigtigt at skelne mellem stress og traume.
Stress i sig selv er ikke dårligt. Faktisk er stress en helt nødvendig biologisk mekanisme. Når din hund spænder op, gør sig klar til at løbe, gø, reagere – det er alt sammen stressrespons. Det er kroppens måde at håndtere udfordringer på.
Men: Når stress bliver for meget, for længe, og hunden ikke kan vende tilbage til ro og regulering – så opstår risikoen for traume.
Forestil dig en hund, der udsættes for et chok. Hvis den efterfølgende får lov at ryste det af sig, finde tryghed, falde til ro – så kan den oplevelse godt blive integreret. Den kan slippe det igen.
Men hvis hunden står alene med oplevelsen, uden hjælp, uden mulighed for at regulere sig selv – så sætter oplevelsen sig fast. Og det, der skulle have været en midlertidig stressreaktion, bliver i stedet en fastlåst traume-tilstand.
Traumespiralen – når hundens nervesystem sidder fast
Hvorfor reagerer min hund sådan?
Det spørgsmål stiller mange hundeejere, når deres ellers trygge og glade hund pludselig bliver bange, aggressiv eller lukker helt ned i situationer, der ikke umiddelbart virker truende.
Svaret findes ofte i noget, vi kalder traumespiralen – en proces, hvor en overvældende oplevelse bliver til et fastlåst mønster i hundens nervesystem.
Men hvad betyder det egentlig? Og hvordan kan vi forstå og hjælpe hunde, der sidder fast i denne spiral?
Når oplevelsen ikke slipper kroppen
For at forstå traumespiralen, må vi starte med at forstå, hvad et traume egentlig er.
Et traume er ikke bare en voldsom oplevelse. Det er en oplevelse, der overvælder hundens evne til at regulere sig selv – og som derefter bliver siddende i kroppen.
Peter Levine, en af verdens førende traumeforskere, siger det sådan:
“Trauma is not what happens to us, but what we hold inside in the absence of an empathetic witness.”
På hundesprog:
Et traume er ikke det, der skete med hunden – men det, der bliver siddende i dens krop, fordi den ikke fik hjælp til at slippe oplevelsen og finde tryghed bagefter.
Traumespiralen – fra hændelse til mønster
Traumespiralen – Trin for trin:
- Overvældelse: Oplevelsen overstiger nervesystemets kapacitet.
- Manglende afladning: Ingen mulighed for handling (kamp/flugt) eller regulerende støtte.
- Fastlåsning: Den mobiliserede energi bliver siddende i kroppen – ofte som spænding, frys eller dissociation.
- Triggerfølsomhed: Små stimuli minder kroppen om faren – og reaktionen starter automatisk.
- Forstærkning: Reaktionsmønstret gentager sig og bliver mere dominerende over tid.
- Generaliseret undvigelse eller overreaktion: Hunden undgår flere og flere situationer – eller reagerer for voldsomt, fordi kroppen tror, det stadig er farligt.
Lad os uddybe den:
Når vi taler om traumer hos hunde, kan vi se det som en spiral, der starter med en belastning og gradvist udvikler sig til et fastlåst mønster:
- Belastningen
Noget sker, som er for meget for hunden:
- Et overfald fra en anden hund.
- En forskrækkelse som fyrværkeri eller høje lyde.
- Tvang eller hårdhændet træning.
- Mange små stressfaktorer over tid – fx at være alene hjemme uden at være tryg ved det.
- Overlevelsesreaktionen
Hundens nervesystem reagerer øjeblikkeligt. Det sympatiske system går i alarm: kamp eller flugt.
Hvis det ikke er muligt, træder det parasympatiske systems “dorsale vagus-bremse” til: fastfrysning eller kollaps.
Disse reaktioner er ikke valg. De er biologiske mekanismer, styret af hundens primitive hjerne.
- Manglende regulering
I naturen ville en ulv efter sådan en hændelse ryste oplevelsen af sig, søge tryghed i flokken og vende tilbage til balance.
Men vores hunde får ofte ikke denne mulighed. Måske står de alene med oplevelsen. Måske presses de videre i træning eller hverdag, uden at kroppen får lov til at falde til ro.
- Fastlåsningen
Uden regulering bliver oplevelsen siddende. Kroppen “husker” den og forbliver i alarmberedskab.
Det betyder, at hunden kan reagere, som om faren stadig er til stede – selv når den er i sikkerhed.
- Generaliseringen
Til sidst begynder reaktionen at brede sig.
Det, der startede som frygt for ét specifikt sted eller én bestemt situation, kan blive til generel utryghed.
- Hunden, der blev bidt af en sort hund, reagerer pludselig på alle hunde.
- Hunden, der blev skræmt af fyrværkeri, begynder at reagere på andre høje lyde – eller på mørket generelt.
Et eksempel fra hverdagen:
Forestil dig Bella, en 2-årig familiehund, der engang faldt ned ad en glat trappe og slog sig.
Dengang virkede hun hurtigt “over det”. Men ugerne efter begyndte hun at nægte at gå på trapper. Senere begyndte hun også at blive utryg på glatte gulve. Til sidst udviklede hun en generel frygt for nye miljøer.
Det er traumespiralen i praksis:
En enkelt hændelse, der ikke blev reguleret, udviklede sig til et fastlåst mønster og bredte sig til flere områder i hendes liv.
Kroppens hukommelse – hvorfor træning ikke hjælper:
Mange ejere forsøger at “træne hunden fra” sine reaktioner:
Fx eksponeringstræning, eller at belønne hunden for fx at gå på trapperne som den er bange for.
Men traumer handler ikke om adfærd, træning eller forståelse! De handler om kropshukommelse.
Når hunden mærker noget, der minder om den oprindelige hændelse, reagerer kroppen, som om det sker igen – lige nu.
Derfor kan vi ikke bare ignorere eller træne os ud af traumer med belønning og kommandoer. Vi må arbejde med hundens nervesystem og skabe tryghed.
Hvordan bryder vi spiralen?
At hjælpe en hund ud af traumespiralen handler ikke om at fjerne dens reaktioner. Det handler om at:
- Skabe trygge rammer: En forudsigelig hverdag, ro og sikkerhed.
- Arbejde med regulering og ventilering: Hjælpe hunden med gradvist at lære at falde til ro i trygge relationer og lade hunden ventilere, lege og bevæge sig.
- Bygge nye erfaringer: Små, gentagne oplevelser, hvor hunden kan føle sig kompetent og sikker.
Og vigtigst: At være den “empatiske vidne”, som Peter Levine taler om. En hund, der mærker, at dens menneske kan rumme dens frygt, vil langsomt begynde at slippe oplevelserne, kroppen holder fast i.
og husk: spiraler kan vendes!
Det kan føles håbløst at se sin hund sidde fast i frygt eller fastlåsthed.
Men det smukke ved traumespiralen er, at den kan vendes.
Ligesom negative erfaringer kan brede sig som ringe i vandet, kan trygge og helende erfaringer gøre det samme.
Med den rette støtte kan din hund lære, at verden igen kan være et sikkert sted at være.
Referenceliste
Abrantes, R. (2017). Dog language: An encyclopedia of canine behavior. Dogwise Publishing.
Dana, D. (2018). The polyvagal theory in therapy: Engaging the rhythm of regulation. W. W. Norton & Company.
Hallgren, A. (2013). Alene hjemme: Om stress og psykiske problemer hos hunde. Anders Hallgren Publishing.
Jensen, P. (2020). Hundens sprog og tanker. Politikens Forlag.
Levine, P. A. (1997). Waking the tiger: Healing trauma. North Atlantic Books.
Levine, P. A. (2010). In an unspoken voice: How the body releases trauma and restores goodness. North Atlantic Books.
Maté, G. (2022). The myth of normal: Trauma, illness & healing in a toxic culture. Avery.
Porges, S. W. (2011). The polyvagal theory: Neurophysiological foundations of emotions, attachment, communication, and self-regulation. W. W. Norton & Company.
Porges, S. W. (2017). The pocket guide to the polyvagal theory: The transformative power of feeling safe. W. W. Norton & Company.
Schore, A. N. (2001). The effects of early relational trauma on right brain development, affect regulation, and infant mental health. Infant Mental Health Journal, 22(1-2), 201–269. https://doi.org/10.1002/1097-0355(200101/04)22:1<201::AID-IMHJ8>3.0.CO;2-9
Siegel, D. J. (2012). The developing mind: How relationships and the brain interact to shape who we are (2nd ed.). Guilford Press.
Van der Kolk, B. A. (2014). The body keeps the score: Brain, mind, and body in the healing of trauma. Viking.
Artikel:
Traumer hos hunde
