Skrevet af Nikoline Kitsja Andersen
Denne artikel er et uddrag fra vores bog som udkommer i 2024.
Følelsesmæssig regulering
Hjælp din hund!
”Hunden er meget afhængig af at hundeføreren, fra den er helt lille, hjælper den med at regulere sit nervesystem”
Vores hund regulerer sit nervesystem igennem os, så hvis vi som hundefører ikke selv har ro i vores nervesystem, så bliver det svært for hunden at finde ro i sit. Vores hund kigger hele tiden på os, tolker vores kropssprog, mimik, ansigtsudtryk og afstemmer om alt er som det skal være. For at sige det helt simpelt: De afstemmer om de kan læne sig ind i os. Hunden er meget afhængig af at hundeføreren, fra den er helt lille, hjælper den med at regulere sit nervesystem. På denne måde lærer hunden at selvregulere.
Hunde som har uro, og ikke har lært at selvregulere, kan have svært ved at indgå i et berigende fællesskab med sin hundefører, og kan derfor have svært ved at være i læringssammenhænge på træningsbanen. Vi skal derfor som hundefører klædes på til at forstå og støtte dem, og hjælpe dem til at få mere ro på deres nervesystem, og på den måde skabe de rette forudsætninger for, at hundens evner og potentiale kan komme i spil.
Regulering – hjælp din hund!
Selv- og samregulering
Vores definition er, at selvregulering er evnen til at regulere egne følelser. Det skal ikke forstås som at hunden lærer at undertrykke sine følelser, men at den lærer at have strategier til at respondere passende og derved være i stand til at regulere sig fleksibelt op og ned i arousal. Det er vigtigt at huske at samregulering er en forudsætning for selvreguleringen.
Vores definition er, at samregulering er når hund og fører forbindes gennem nærvær og kommunikation gennem kropssprog, energier, og udtryk. Det er at give hunden omsorg, kærlighed og støtte. Både hunden og hundeføreren har brug for at samregulere med andre hele livet. Vi kan faktisk slet ikke lade være, og vi gør det mange gange hver eneste dag. Vi er begge neurologisk programmeret til at være sociale dyr.
”Det handler om hundeførerens evne til at selvregulere, og dermed evnen til at kunne samregulere med hunden”
Gennem samregulering med hundeføreren, oplever hunden en følelse af tryghed og samhørighed. Gentagne oplevelser med positiv samregulering, øger hundens evne til selvregulering.
Hunde som fx oplever svigt fra din hundefører, oplever ikke samregulering. De vil have følelsen af ikke at blive mødt i deres behov, samt at blive overladt til sig selv. Dette kan ske for selv den bedste hundefører, med de bedste intentioner, hvis man som menneske ikke er i stand til at selvregulere.
Hunde som vokser op med overbeskyttelse, kan også få store problemer med selvregulering, da de gennem deres opvækst ikke har oplevet de naturlige kortvarige momenter af modstand og forladthed (følelsen af at være på egen hånd, blive utryg, og ”vende hjem” til noget trygt).
Samregulering er for både hunden og hundeføreren en vigtig del af social interaktion. Vi gør det hele livet. Selvregulering er yderst nyttigt, særligt hos sportshunde, men det erstatter ikke vigtigheden af samregulering.
