Skrevet af Nikoline Kitsja Andersen
Uddrag fra vores bog “Hunde taler, men kun til dem der lytter” som udkommer i foråret 2025
Er lederskab misforstået?
En artikel om hundeførerens lederskab
I mange generationer har vi misforstået lederskab.
Vi har gjort det til en position, et hierarki, en rolle, der skulle udfyldes.
Vi har tolket det som magt, og vi har reduceret det til at være
”dem der bestemmer.”
Lederskab. Et ord, der vækker mange forestillinger. For nogle er det billeder af kontrol, styrke og autoritet. For andre leder det tankerne hen på ansvar, magt og beslutningskraft. Men hvad nu hvis vi ser lederskab som noget ganske andet? Hvad hvis vi træder et skridt tilbage og ser lederskab som hjertet af relationer – som evnen til at være til stede med en dyb respekt, en uforbeholden anerkendelse og en ægte empati?
I mange generationer har vi misforstået lederskab. Vi har gjort det til en position, et hierarki, en rolle, der skulle udfyldes. Vi har tolket det som magt, og vi har reduceret det til at være ”dem der bestemmer.” Dette syn har sneget sig ind i alle aspekter af vores liv – fra arbejdslivet til familierne og helt ned i vores relation til hunden. Det er blevet et symbol på kontrol, hvor frygt og straf har været drivkræfterne. Personligt kan vi også godt forstå denne mistolkning omkring lederskab, særligt fordi vi ikke skal ret langt tilbage, før hunde blevet trænet efter ”kæft, trit og retning”, hvor de skulle være lydige og makke ret. Denne holdning og opdragelsesstil, ser vi desværre stadig rigtig mange steder i hundeverdenen, hvilket formentlig kan være med til at bidrage til, det nuværende syn på lederskab.
Men lederskab er ikke kontrol. Det er ikke en kraft, der kan eller skal påtvinges andre.
Er lederskab misforstået? Tit og ofte, ja!
For lederskab er en relationel praksis, der bygger på nærvær.
Et sandt lederskab begynder med forståelsen af, at det ikke handler om at dominere, men om at følge – følge den anden med opmærksomhed, med et åbent sind og med hjertet på rette sted.

Forestil dig din hund, der sidder foran dig. Den kigger op, måske med forventning, måske med en smule usikkerhed. Hvad ser den? Den ser ikke en leder i traditionel forstand. Den ser dig – din energi, din ægthed. Din autencitet, og din evne til at mærke dens behov. Her starter lederskabet. Ikke i ord eller kommandoer, men i din evne til at være nærværende og anerkendende. At sige med din tilstedeværelse: ”Jeg ser dig. Jeg hører dig. Jeg er her for dig.”
Anerkendelse betyder ikke, at vi accepterer al adfærd. Det betyder, at vi ser og forstår, hvorfra adfærden udspringer. Vi forstår frygten bag aggressiviteten, usikkerheden bag rastløsheden, eller den indre glæde bag den voldsomme begejstring. Når vi anerkender, tager vi ansvaret for at møde hunden, hvor den er, i stedet for at forvente, at den straks skal møde os, hvor vi ønsker den skal være.
Respekt og empati
Respekt handler ikke om at give plads for pladsens skyld, men om at se værdien i hundens oplevelse. Forståelsen af, at hunden har en indre verden, der er lige så levende, lige så fyldt med følelser og impulser som vores egen, er helt grundlæggende. Respekt betyder, at vi ikke kræver underkastelse, men at vi skaber en ”dialog” – verbalt, nonverbalt, følelsesmæssigt, og på et energetisk plan. Det betyder, at vi ser hundens følelser som legitime og vejledende, selv når de ikke passer ind i vores egen dagsorden.
Empati er evnen til at være med den andens oplevelse uden at skulle fikse eller rette. Det er evnen til at sige: ”Jeg ser, du er bange. Jeg ser, du er frustreret. Jeg er her med dig i det.” Empati betyder ikke, at vi mister os selv, men at vi lader os påvirke af hundens situation og bruger vores følelser som et redskab til forståelse. En hund, der mødes med empati, vil ikke alene føle sig set og hørt, men vil også lære, at relationen er et trygt sted, hvor den kan vokse og udvikle sig.


Artikel: Er lederskab misforstået?
Hvorfor er lederskab så svært?
Lederskab er svært, fordi det starter i os selv. For at kunne møde hunden med nærvær, respekt og empati, må vi først kunne møde os selv med de samme kvaliteter. Men mange af os er vokset op i kulturer, hvor værdi blev målt i præstationer, og hvor følelser blev undertrykt. Vi har lært at skjule vores sårbarhed og at tilpasse os normer frem for at følge vores intuition.
Dette skaber en dyb indre konflikt, når vi forsøger at udøve lederskab i relationen til vores hund. Hvis vi ikke har kontakt til vores egne følelser, hvordan kan vi så anerkende hundens? Hvis vi ikke har respekt for vores egne behov, hvordan kan vi så respektere dens? Lederskab kræver, at vi starter indefra – med selvindsigt, ærlighed og viljen til at åbne os for både vores egen og hundens sårbarhed.
Fra hierarki til relation
Den traditionelle opfattelse af lederskab placerer os ”på toppen” – som den, der styrer og bestemmer. Det er netop hér vi skal stille os selv spørgsmålet “er lederskab misforstået?”. For i virkeligheden fungerer et sandt lederskab som en cirkel, hvor alle parter bidrager. I relationen til vores hund betyder det, at vi nogle gange leder, og andre gange lader os lede. Det betyder, at vi lytter lige så meget, som vi taler, og at vi handler med ægthed og respekt for relationens dynamik.
Ser vi på naturen, finder vi dette balancerede lederskab i ulveflokkens sociale struktur. Her er lederskab ikke baseret på frygt, men på tillid og relationelle bånd. Den bedste leder er den, der sikrer harmoni og stabilitet i flokken – ikke gennem kontrol, men gennem nærvær og forståelse. Denne form for lederskab er en invitation til os alle om at gentænke, hvad det vil sige at være leder.
Når vi møder vores hund fra hjertet, skaber vi en relation, hvor begge parter kan være sig selv. Vi skaber et rum, hvor fejl ikke er fiaskoer, men læringsmuligheder. Et rum, hvor grænser ikke er straffe, men en vejledning. Og et rum, hvor lederskab ikke er en byrde, men en gave, vi giver hinanden.
Lederskab handler ikke om at være perfekt. Det handler om at være menneskelig. Det handler om at være villig til at lære, til at fejle og til at være nærværende i øjeblikket. Det handler om at være i relationen med åbent sind og åbent hjerte.
Måske er det på tide, at vi slipper de gamle forestillinger om lederskab og omfavner noget dybere, noget mere ægte. For i sidste ende er lederskab ikke en rolle, vi spiller. Det er en relation, vi skaber – med os selv, med vores hund og med verden omkring os.
- Abrantes, R. (1997). Dog Language: An Encyclopedia of Canine Behavior. Wakan Tanka Publishers.
- Bekoff, M. (2007). The Emotional Lives of Animals: A Leading Scientist Explores Animal Joy, Sorrow, and Empathy – and Why They Matter. New World Library.
- Burch, M. R., & Bailey, J. S. (1999). How Dogs Learn. Howell Book House.
- Hallgren, A. (2023). Stress, Angst og Aggression hos hunde. Forlaget Tro-fast.
- Juul, J. (2001). Dit Kompetente Barn. Hans Reitzels Forlag.
- Kouzes, J. M., & Posner, B. Z. (2012). The Leadership Challenge: How to Make Extraordinary Things Happen in Organizations.
- McConnell, P. B. (2002). The Other End of the Leash: Why We Do What We Do Around Dogs. Ballantine Books.
- Pink, D. H. (2009). Drive: The Surprising Truth About What Motivates Us. Riverhead Books.
- Porges, S. W. (2011). The Polyvagal Theory: Neurophysiological Foundations of Emotions, Attachment, Communication, Self-regulation. W. Norton & Company.
Billederne på siden er taget af dygtige Heidi. Find hende her: www.glisborg.dk