Skrevet af Nikoline Kitsja Andersen
Leg som fundament i hundetræning
– hvorfor leg er langt mere end belønning og sjov
”Leg er langt fra bare et redskab. Leg er et sprog, hvor vi siger:
Jeg ser dig. Jeg hører dig. Jeg vil være sammen med dig,
som du er.”
Leg er ikke et krydderi, vi drysser ud over træning for at gøre den sjovere. Leg er ikke noget, vi ‘tilføjer’ til hundens liv, når der er tid, overskud eller lyst. Leg er selve livskraften, bevægelsen, nysgerrigheden og følelsen af at være i live. Både for hunden og hundeføreren.
Alligevel bliver leg alt for ofte misforstået eller nedprioriteret i moderne hundetræning.
Det bliver set som noget, man bruger til at belønne ønsket adfærd. Noget, der skal være kontrolleret og struktureret. Eller som noget, hunden kan få lov til i korte pauser, hvor læringen ikke “forstyrres”. Men den tilgang misser noget afgørende:
Leg er ikke en pause fra læring. Leg er læring – i sin mest kraftfulde, kreative og følelsesmæssige form.
Legens evolutionære og biologiske rødder
Legen har dybe rødder i pattedyrs evolution. Dyr leger ikke “for sjov”. Leg koster både energi og sårbarhed. Alligevel har både bla. ulve, hunde, delfiner, rotter, bjørne og mennesker mv. brugt leg som en måde at udvikle sociale færdigheder, bevægelsesmønstre, jagtteknikker, grænsesætning og følelsesmæssig regulering.
Når hvalpe tumler, bider, bytter roller og løber efter hinanden, træner de ikke bare “adfærd” – de skaber relationer, lærer at læse signaler, og vigtigst af alt: de mærker sig selv i verden. De mærker jeg kan, jeg tør, jeg lever.
Legen er kroppens og nervesystemets sprog for nysgerrighed, tryghed og udvikling.
Leg er en tilstand – ikke en teknik eller en metode!
Det første, vi må forstå, er, at leg ikke handler om pivedyr, bolde eller bidepøller alene. Det handler om en indre tilstand. Når en hund er i leg, er den ofte i en tilstand af:
- Tryghed og åbenhed
- Motivation og initiativ
- Social interesse og kontakt
- Følelsesmæssig fleksibilitet
- Bevægelsesglæde og nysgerrighed
Det er i denne tilstand, at neuroplasticitet – hjernens evne til at danne nye forbindelser – har de bedste betingelser. Det er her, hunden tør udforske nye måder at handle, bevæge sig og føle på. Det er her, vi kan nå hunden med nye erfaringer, som faktisk integreres.
Leg er ikke kontrolleret adfærd. Det er kreativitet i bevægelse. Det er spontane, oprigtige, uforudsigelige interaktioner, som hunden selv har lyst til at engagere sig i.
Hvorfor vi overser legens kraft
Mange hundeførere, trænere og adfærdsbehandlere har lært, at læring kræver struktur, gentagelse, præcision og timing.
Og ja. Det gør det i visse sammenhænge.
Men når læringen ikke bare handler om at lære noget nyt, men om at forandre sig, regulere sig, vokse som individ, så er det legens domæne.
Problemet er, at leg ikke kan kontrolleres fuldt ud. Den kræver, at vi slipper lidt af vores ”voksenstyring” og tør bevæge os med hunden. Tør være medfølende, fjollede, fleksible og nærværende – i stedet for at tænke i korrekthed, mål og resultater.
Vi er mange, der er blevet trænet i, at leg er noget for børn og hundehvalpe. Men vi glemmer, at leg også er den voksne hunds sprog for kontakt, bearbejdning, selvregulering og glæde.
Leg eller kommandoer?
I leg opstår der noget, som ikke kan skabes gennem kommandoer eller korrekt adfærd: en levende og gensidig kontakt. Når vi leger med en hund, spejler vi dens energi, justerer vores bevægelser efter dens signaler, og inviterer til samhørighed uden at kræve noget. Vi bliver tilgængelige. Både kropsligt og følelsesmæssigt. Og det mærker hunden.
Leg er langt fra bare et redskab. Leg er et sprog, hvor vi siger: Jeg ser dig. Jeg hører dig. Jeg vil være sammen med dig, som du er. Det er i legens rum, at vi mødes uden dagsorden – og netop derfor kan der ske heling, tillid og transformation her. For mange hunde, især dem der har været overtrænet, overkontrolleret, er stressede traumatiseret, eller overladt til sig selv, er det i legen, at de første små tegn på kontakt og livsmod vender tilbage. Et lille hop, en vift med halen, en pludselig invitation – og så er forbindelsen der.
Når vi forstår leg som en kontaktform, en del af relationen, og ikke som en teknik, begynder vi at bruge os selv på en anden måde. Vi bliver nærværende. Og det er i dette nærvær, at både hund og menneske begynder at hele.

Lyt også til vores podcast – find den lige her!
Artikel: Leg som fundament i hundetræning
Når leg bliver terapeutisk
Når en usikker, stresset eller traumatiseret hund inviteres ind i en relation, hvor leg får lov at være det primære sprog, kan vi se markante ændringer – ikke blot i adfærden, men i hundens basale følelsesregulering og sociale kapacitet.
I denne type relationel leg gives der plads til, at hunden kan føre an, skifte rolle, trække sig og genindtræde, uden at blive korrigeret eller kontrolleret. Det aktiverer det sociale engagementssystem (via den ventrale del af vagusnerven), som er centralt for tryghed, kontakt og fleksibel følelsesregulering. Når denne del af det autonome nervesystem aktiveres, falder ”presset” i kroppen, vejrtrækningen bliver dybere, og hunden kommer ud af hypervigilans og kamp/flugt-beredskab.
Gennem leg begynder hunden at mærke sig selv. Oplevelsen af at være følelsesmæssigt set og mødt er helt central for, at leg bliver terapeutisk. Det muliggør integration i nervesystemet, hvilket betyder, at de oplevelser, der tidligere var overvældende, nu kan reguleres, aflastes og gradvist transformeres.
Typiske tegn på denne proces er:
- Øget kropslig orientering og bevægelsesfrihed – en indikator på, at det proprioceptive system (kroppens evne til at mærke sig selv i rummet) genaktiveres efter stress.
- Begyndende kropsligt udtryk og interaktionslyst – tegn på at den dorsale vagale immobilitet (frys/nedlukning) begynder at slippe sit greb.
- Mere udforskning, nysgerrighed og fleksibilitet i adfærd, som udtryk for øget følelsesmæssig kapacitet og kognitiv åbenhed.
- Spontane invitationer til kontakt: et resultat af samregulering, hvor hunden ikke længere er fanget i overlevelsesstrategier, men i stand til at indgå i et følelsesmæssigt samspil.
I dette rum bliver leg ikke blot en aktivitet, men et regulerende og reparerende felt, hvor hundens indre tilstande får plads og afløb. Leg bliver således en følelsesmæssig proces, hvor kroppen finder tilbage til tryghed.
Artikel: Leg som fundament i hundetræning


Læs mere om vores kursus "Leg som terapeutisk redskab" her:
Referenceliste
Panksepp, Jaak (2005). Affective Neuroscience: The Foundations of Human and Animal Emotions. Oxford University Press.
Bekoff, Marc (2001). Social play behavior: Cooperation, fairness, trust, and the evolution of morality. Journal of Consciousness Studies.
Sørensen, Ditte & Hallgren, Anders (2020). Stress hos hunde. Turbulenz.
Levine, Peter (2010). In an Unspoken Voice: How the Body Releases Trauma and Restores Goodness. North Atlantic Books.
Pellis, Sergio M. & Pellis, Vivien C. (2009). The Playful Brain: Venturing to the Limits of Neuroscience. Oneworld Publications.
Jensen, Per (2017). Hundens sprog og tanker. Gyldendal.
Porges, Stephen W. (2011). The Polyvagal Theory: Neurophysiological Foundations of Emotions, Attachment, Communication, Self-regulation. W. W. Norton & Company.
Siegel, Daniel J. (2012). The Developing Mind: How Relationships and the Brain Interact to Shape Who We Are. Guilford Press.
Hart, Susan (2009). Den følsomme hjerne. Hans Reitzels Forlag.
Abrantes, Roger (1997). Dog Language – An Encyclopedia of Canine Behavior. Wakan Tanka.
Bateson, Patrick (2014). Play, Playfulness, Creativity and Innovation. Cambridge University Press.
Brown, Stuart & Vaughan, Christopher (2009). Play: How it Shapes the Brain, Opens the Imagination, and Invigorates the Soul. Avery.
Artikel: Leg som fundament i hundetræning