I forbindelse med at have købt to hvalpe fra samme kuld, får du oftest spørgsmålet
“Nååå.. Er det nu også klogt? Hvad med littermate syndrom?”
Så her kommer vores tanker og holdninger til netop dét emne. Det at lade søskende vokse op sammen, er ikke ensbetydende med at de vil udvikle littermate syndrom.
Hov vent- hvad er Littermate syndrom?
Littermate syndrom er når båndet mellem to hvalpe bliver så stærkt at de ikke har øje for resten af verden så at sige, og det kan resulteret i skepsis både overfor fremmede mennesker og hunde, og et mangelfuldt bånd til sin hundefører.
Littermate syndrom er noget man kan risikere,
og ikke noget man kan konkludere på forhånd!
Vi kigger løbende på om hundene udvikler sig som de skal, og om de udviser en uhensigtsmæssig eller overdreven afhængighed af hinanden. Det kræver selvfølgelig, at man har et rigtigt godt kendskab til hundeadfærd generelt, samt man en del af tiden har hundene separeret. Vi gør også det at vi på træningsbanen lærer vores hvalpe at vælge hinanden fra og arbejde med os hver især som hundeførere. Dette gøres ikke på lydighed, men ved at guide hundene så de kan hvile i sig selv og ikke være afhængig af deres søskende.
Der er mange faktorer der har indflydelse på adfærd, blandt andet hvordan hverdagen er sat sammen, og hvordan hundene socialisere og trænes. Det er ting som disse, der har den afgørende betydning.
Det er vigtigt at huske:
Hunden er et produkt af dens omgivelser,
og det er os der skaber dens omgivelser.
Det betyder også en hel del hvad køn hundene er. To hunde af samme køn, som vokser op sammen og rammer kønsmodninger nogenlunde samtidigt, vil have større tendens til at ende i konflikter med hinanden. Man risikerer simpelthen at hundene er så jævnbyrdige, at de ikke kan finde ud af at indordne sig i forhold til hinanden og derfor kan det bestemt ikke anbefales at anskaffe sig to hvalpe af samme køn. En af hvert køn vil ikke konkurrere på samme måde og har større chance for at fungere godt sammen.
Vi sørger for at vores hunde kan omgås andre mennesker og hunde (de skal ikke hilse på andre hunde, blot lærer at være i samme rum) ved at miljøtræne dem så vi løbende sørger for at opretholde en sund mental balance. I praksis betyder det at vi bruger meget tid sammen med vores hunde, og også meget tid i omgivelser hvor der færdes andre mennesker og hunde så vores hunde lære bare ”at være”.
Det betyder som sagt ikke at vores hunde skal hilse på alt og alle! Men vores hunde er af racen Malinois, som har ret ekstreme yderpunkter i forhold til andre racer, hvilket betyder at de er meget reaktive på godt og ondt. Det er derfor ekstra vigtigt at de er trygge i alle omgivelser, og kræver en hel del erfaring.
Vi lader vores hvalpe omgås andre mennesker og hunde i et omfang hvor reaktionen enten er positiv eller neutral. Der er mange ting at holde øje med i den forbindelse, og man bør være et skridt foran hele tiden. Opstår der en negativ reaktion så skal der selvfølgelig arbejdes på den, og det gør vi igennem en kombination af afstand, afledning og positiv forstærkning med det formål, at omdanne den til en positiv oplevelse så reaktionen vil ændre sig til enten neutral eller positiv. Det er en fremgangsmåde som vi følger uanset om vi har en hvalp eller to hvalpe, og løbende som hunden eller hundene vokser op. Det er os som ansvarlige hundefører, der skal guide, vejlede og skabe balance helt fra hvalp til voksen hund.
Skrevet af Michael Eifer
