Rolig familiehund eller deprimeret?

Rolig familiehund

eller deprimeret?

Er hundens mentale helbred i fare?

Der er kommet et helt nyt ideal indenfor hvad en “god hund” i virkeligheden er. Et ideal som er decideret farligt for hundenes mentale helbred.

Vi arbejder til daglig med rigtig mange hunde og deres ejere, og vi vil i denne artikel, forsøge at italesætte og belyse nogle af de udfordringer vi i vores dagligdag oftest ser og hører om – specielt når det kommer til idealerne omkring familie hundene. 
Denne artikel er et redigeret uddrag fra vores kommende bog, og indeholder en blanding af personlige observationer, gennem vores mange årige erfaring med hunde, kombineret med nyeste forskning og viden indenfor hundeverdenen.

Lad os komme til sagen..

Har du nogensinde tænkt:

”Jeg vil bare gerne have en høflig familiehund der ikke hopper op, ikke stjæler børnenes legetøj
eller er vild når der kommer gæster”

eller

”Min hund er så dejlig rolig herhjemme, jeg gad godt den også var sådan når vi var ude”

Det får mig måske til at stille spørgemålet igen.. “rolig familiehund eller deprimeret?” ..
For nylig faldt vi over en video på internettet af en hundefører, som gik en tur med omkring 12-14 hunde på samme tid – uden snor. Alle hundene fulgte ham pænt. Ingen lavede ballade. Folk roste ham til skyerne i kommentarfeltet.
Hvorfor nævner vi denne video? Fordi vores første reaktion var at udbryde ”åh nej” i kor.
Det var ikke en smuk video af et smukt samarbejde mellem hunde og menneske. Det var en video af en flok slukkede, triste og depressive hunde, som på ingen måde havde nogen form for
livsgnist tilbage i øjnene.

Det er vigtigt som gode kærlige hundeførere at være klar over, hvor nemt det er at lave en deprimeret og opgivende hund. Udfordringen kommer når vi eksempelvis allerede fra hvalp, har lavet en liste med krav som typisk kunne se sådan her ud:

-Må ikke trække i snoren
-Må ikke stjæle børnenes legetøj
-Må ikke hoppe op
-Må ikke være vild når der kommer gæster
-Må ikke gø eller larme
-Skal være rolig når vi er ude
-Skal være rolig når vi er hjemme

Med en sådan liste, kommer vi helt automatisk til, at opdrage hunden ud fra en kontrolleret tilgang, med begrænset mulighed for at udvikle initiativ eller engagement. Vi gør altså hunden helt og aldeles hjælpeløs. Det her er virkelig vigtigt, så læs lige den sætning en ekstra gang:

”en kontrolleret tilgang, med begrænset mulighed for at udvikle initiativ eller engagement. Vi gør altså hunden helt og aldeles hjælpeløs”

Vi træner typisk øvelser som ”VEEEENT – ikke stjæl godbidden”, eller andre øvelser hvor al initiativ og gå-på-mod i hunden slukkes. Det er sjældent noget vi gør for at være onde, men faktum er, at det skader vores hund, når vi praktiserer den form for kontrollerende tilgang.

Rolig familiehund eller deprimeret?

“Det er vigtigt at forstå hvor nemt man kan gøre sin hund passiv og opgivende.”

rolig familiehund eller bare deprimeret hundetræning midtjylland

Symptomerne på en hjælpeløs hund, altså en hund der ikke længere tør tage initiativ i livet eller engagere sig fuldt ud, er oftest de samme som symptomerne på depression. Vi stifter desværre tit bekendtskab med disse triste og deprimerede hunde i vores dagligdag, og må konkludere at manglende initiativ og stor hjælpeløshed hos hundene, i mange tilfælde hænger unægtelig sammen med depression hos hundene. Mange dygtige eksperter og forskere, som fx Martin Seligman og Anders Hallgren, mener det samme; at hjælpeløse hunde netop lider af depression.

Martin Seligman, en amerikanske forsker, opfandt begrebet ’indlært hjælpeløshed’. ’Hjälplöshet’, Aldus/Bonniers, 1976. Ifølge ham, er særligt hunde nemme at gøre hjælpeløse.

Denne hjælpeløshed og opgivende tilstand, er et resultat af alt det negative som en hund, møder i sit liv, herunder specielt hvad vi som hundefører byder den, i det sociale samspil med familien. Vi snakker ikke alene om straf og uretfærdig behandling, men i højere grad om alt det, der ikke bliver sagt eller gjort. De fleste deprimerede hunde vi møder, har aldrig oplevet at blive straffet, men derimod noget som faktisk kan være endnu værre.

Men hvad kan være værre end fysisk straf tænker du nok?
Det kan en psykisk belastning, som foregår dag efter dag, år efter år, for til sidst at sætte sig i hele nervesystemet. 

Vi ignorer hunden når den forsøger at kommunikere, vi taler ikke med hunden men i stedet til hunden, vi har et utydeligt kropssprog når vi kommunikerer med hunden, vi udfordrer ikke hunden, vi forlanger hunden skal være rolig (i virkeligheden kede sig konstant).

Hunden bliver altså passiv.

Det er vigtigt at forstå hvor nemt man kan gøre sin hund passiv og opgivende. Oftest som en helt ubevidst handling.
Vi går måske til træning med hunden. Måske har vi det sjovt. Men har hunden det sjovt? Og er det overhovedet svært og udfordrende for hunden? Eller er det nemt og kedeligt? Nogle gange tror vi fejlagtigt, at vi udfordrer hunden, at vi giver hunden lov til at udvise initiativ og engagement, men det er desværre ofte ikke sandheden.

Sandheden er, at fordi der er kommet et ideal omkring at have en rolig hund (en slukket og hjælpeløs hund), stiger antallet af disse hunde i Danmark. Vi bliver så triste hver gang vi ser det, for i virkeligheden er det hunde, som er holdt op med at leve. Hunde som har fået frataget evnen til at tage initiativ, og som har mistet samhørigheden i dens familie. Hunde som er holdt op med at håbe, holdt op med at vente, men som i stedet bare sover dagen væk.

Hunde som har mistet deres gnist.

Relaterede artikler

slipkonflikt hos hunden
Viden og information
admineiferelitesport

Slipkonflikten hos hunde

Skrevet af  Nikoline Kitsja Andersen og Michael Eifer Slipkonflikten hos hunde – Det vi gør, og det vi vil Der er ofte en markant forskel mellem vores intention og vores adfærd. Vi tror, vi kommunikerer roligt og tydeligt – men i hundens verden opleves det anderledes. Når vi fx står overfor en hund, der ikke slipper legetøjet, og vi bøjer os ind over den, spænder kroppen

Læs denne artikel
Viden og information
admineiferelitesport

Derfor virker “vent-og-beløn” ikke

Skrevet af  Nikoline Kitsja Andersen Derfor virker “vent og beløn” ikke “Når du begynder at se træning som regulering frem for præstation, sker der noget magisk. Du bliver ikke længere en dommer, der vurderer, men en ven, der støtter.” “Vent til hunden kigger på dig – og beløn.”Det lyder så rigtigt. Så “positivt”. Men i virkeligheden?Det er en meget uhensigtsmæssig måde at arbejde med en hunds

Læs denne artikel
belønningsbaseret hundetræning positiv forstærkning
Viden og information
admineiferelitesport

Når positiv forstærkning og belønningsbaseret træning er kontrol i forklædning

Skrevet af  Nikoline Kitsja Andersen Når positiv forstærkning og belønningsbaseret træning er kontrol i forklædning Artikel: Når positiv forstærkning og belønningsbaseret træning, er kontrol i forklædning Denne artikel er skrevet sammen med vores podcast om emnet. Episoden udgives d. 13/10-25. Lyt til vores podcast – find den lige her! Artikel: Når positiv forstærkning og belønningsbaseret træning, er kontrol i forklædning I moderne hundetræning er det næsten

Læs denne artikel
traumer hos hunde traumespiralen
Viden og information
admineiferelitesport

Traumer hos hunde

Skrevet af  Nikoline Kitsja Andersen Traumer hos hunde Artikel: Traumer hos hunde Denne artikel er skrevet, som et supplement til vores podcast episode, hvor vi bla. nævner traumespiralen.  Lyt til vores podcast – find den lige her! Artikel: Traumer hos hunde Traumer hos hunde – men hvad er et traume egentlig? Når vi ser på hunde – og mennesker for den sags skyld – kan vi

Læs denne artikel
Del denne artikel

Få de seneste nyheder direkte i din indbakke🤩📥

Få adgang til ekspertviden fra Michael og Nikoline, der tager dig med bag om metoderne.

Vi deler den nyeste forskning i hundens nervesystem, følelsesmæssige regulering og relationelt lederskab. Perfekt til dig, der ønsker et dybere og mere tillidsfuldt samspil.

Vi bygger relationer – også i indbakken. Hos os får du relevant, relationsfokuseret viden.
Vi lover at respektere din tid og dit privatliv. Afmeld dig nemt og hurtigt, hvis indholdet ikke matcher dine behov.