Skrevet af Nikoline Kitsja Andersen
Rolig familiehund
eller deprimeret?
Er hundens mentale helbred i fare?
Der er kommet et helt nyt ideal indenfor hvad en “god hund” i virkeligheden er. Et ideal som er decideret farligt for hundenes mentale helbred.
Vi arbejder til daglig med rigtig mange hunde og deres ejere, og vi vil i denne artikel, forsøge at italesætte og belyse nogle af de udfordringer vi i vores dagligdag oftest ser og hører om – specielt når det kommer til idealerne omkring familie hundene.
Denne artikel er et redigeret uddrag fra vores kommende bog, og indeholder en blanding af personlige observationer, gennem vores mange årige erfaring med hunde, kombineret med nyeste forskning og viden indenfor hundeverdenen.
Lad os komme til sagen..
Har du nogensinde tænkt:
”Jeg vil bare gerne have en høflig familiehund der ikke hopper op, ikke stjæler børnenes legetøj
eller er vild når der kommer gæster”
eller
”Min hund er så dejlig rolig herhjemme, jeg gad godt den også var sådan når vi var ude”
Det får mig måske til at stille spørgemålet igen.. “rolig familiehund eller deprimeret?” ..
For nylig faldt vi over en video på internettet af en hundefører, som gik en tur med omkring 12-14 hunde på samme tid – uden snor. Alle hundene fulgte ham pænt. Ingen lavede ballade. Folk roste ham til skyerne i kommentarfeltet.
Hvorfor nævner vi denne video? Fordi vores første reaktion var at udbryde ”åh nej” i kor.
Det var ikke en smuk video af et smukt samarbejde mellem hunde og menneske. Det var en video af en flok slukkede, triste og depressive hunde, som på ingen måde havde nogen form for
livsgnist tilbage i øjnene.
Det er vigtigt som gode kærlige hundeførere at være klar over, hvor nemt det er at lave en deprimeret og opgivende hund. Udfordringen kommer når vi eksempelvis allerede fra hvalp, har lavet en liste med krav som typisk kunne se sådan her ud:
-Må ikke trække i snoren
-Må ikke stjæle børnenes legetøj
-Må ikke hoppe op
-Må ikke være vild når der kommer gæster
-Må ikke gø eller larme
-Skal være rolig når vi er ude
-Skal være rolig når vi er hjemme
Med en sådan liste, kommer vi helt automatisk til, at opdrage hunden ud fra en kontrolleret tilgang, med begrænset mulighed for at udvikle initiativ eller engagement. Vi gør altså hunden helt og aldeles hjælpeløs. Det her er virkelig vigtigt, så læs lige den sætning en ekstra gang:
”en kontrolleret tilgang, med begrænset mulighed for at udvikle initiativ eller engagement. Vi gør altså hunden helt og aldeles hjælpeløs”
Vi træner typisk øvelser som ”VEEEENT – ikke stjæl godbidden”, eller andre øvelser hvor al initiativ og gå-på-mod i hunden slukkes. Det er sjældent noget vi gør for at være onde, men faktum er, at det skader vores hund, når vi praktiserer den form for kontrollerende tilgang.
Rolig familiehund eller deprimeret?
“Det er vigtigt at forstå hvor nemt man kan gøre sin hund passiv og opgivende.”
Symptomerne på en hjælpeløs hund, altså en hund der ikke længere tør tage initiativ i livet eller engagere sig fuldt ud, er oftest de samme som symptomerne på depression. Vi stifter desværre tit bekendtskab med disse triste og deprimerede hunde i vores dagligdag, og må konkludere at manglende initiativ og stor hjælpeløshed hos hundene, i mange tilfælde hænger unægtelig sammen med depression hos hundene. Mange dygtige eksperter og forskere, som fx Martin Seligman og Anders Hallgren, mener det samme; at hjælpeløse hunde netop lider af depression.
Martin Seligman, en amerikanske forsker, opfandt begrebet ’indlært hjælpeløshed’. ’Hjälplöshet’, Aldus/Bonniers, 1976. Ifølge ham, er særligt hunde nemme at gøre hjælpeløse.
Denne hjælpeløshed og opgivende tilstand, er et resultat af alt det negative som en hund, møder i sit liv, herunder specielt hvad vi som hundefører byder den, i det sociale samspil med familien. Vi snakker ikke alene om straf og uretfærdig behandling, men i højere grad om alt det, der ikke bliver sagt eller gjort. De fleste deprimerede hunde vi møder, har aldrig oplevet at blive straffet, men derimod noget som faktisk kan være endnu værre.
Men hvad kan være værre end fysisk straf tænker du nok?
Det kan en psykisk belastning, som foregår dag efter dag, år efter år, for til sidst at sætte sig i hele nervesystemet.
Vi ignorer hunden når den forsøger at kommunikere, vi taler ikke med hunden men i stedet til hunden, vi har et utydeligt kropssprog når vi kommunikerer med hunden, vi udfordrer ikke hunden, vi forlanger hunden skal være rolig (i virkeligheden kede sig konstant).
Hunden bliver altså passiv.
Det er vigtigt at forstå hvor nemt man kan gøre sin hund passiv og opgivende. Oftest som en helt ubevidst handling.
Vi går måske til træning med hunden. Måske har vi det sjovt. Men har hunden det sjovt? Og er det overhovedet svært og udfordrende for hunden? Eller er det nemt og kedeligt? Nogle gange tror vi fejlagtigt, at vi udfordrer hunden, at vi giver hunden lov til at udvise initiativ og engagement, men det er desværre ofte ikke sandheden.
Sandheden er, at fordi der er kommet et ideal omkring at have en rolig hund (en slukket og hjælpeløs hund), stiger antallet af disse hunde i Danmark. Vi bliver så triste hver gang vi ser det, for i virkeligheden er det hunde, som er holdt op med at leve. Hunde som har fået frataget evnen til at tage initiativ, og som har mistet samhørigheden i dens familie. Hunde som er holdt op med at håbe, holdt op med at vente, men som i stedet bare sover dagen væk.
Hunde som har mistet deres gnist.
