Skrevet af Nikoline Kitsja Andersen
Drifter eller følelser i hundetræningen?
Forstå vigtigheden gennem 2 systemer
”Min hund har masser af drift og træningen går ok – er det ikke nok?”
Hvorfor skal vi egentlig bekymre os om og forstå vores hunds følelsesmæssige tilstand?
Vi ved alle, at vores hunde har følelser, og i de senere år er forskerne blevet mere interesserede i at forstå, hvordan dyr egentlig har det. Adskillige undersøgelser har med stor succes, tilpasset de menneskelige psykologiske modeller til forskning i dyrevelfærd og dyrenes følelser.
Ja. Der er generelt en bred enighed om, at hunde har følelser. Men til trods for det, ser vi hvor svært det er i praksis, at tage højde for hundens følelsesmæssige tilstande, når vi står ude på træningsbanen. Det er ikke fordi vi nødvendigvis arbejder imod at lade hunden udvikle sig følelsesmæssigt, men de arbejder heller ikke altid med. Når man træner ud fra den operante betingning, kan man nemt komme til at overse den følelsesmæssige intelligens. En dygtig hundefører sagde til mig forleden; ”Det hele bliver meget passivt”.
Hvordan kan vi i 2023 være så bevidste og oplyste om hundens følelser, og glemme dem så meget når vi står ude på banen? Svaret er simpelt. Fordi det er yderst svært i praksis! Og fordi vi som hundeførere i forvejen skal huske 117 ting, stå på en bestemt måde, tænke på om de andre hundeførere snakker dårligt om os, osv..
Men for at komme til sagen, så lad os lige tale lidt om følelsesmæssig intelligens, og hvorfor det er så vigtigt at vi har fokus på denne, når vi træner med vores hund. Når vi – bevidst eller ubevidst – glemmer at udvikle den følelsesmæssige intelligens først, og derimod primært har fokus på det motoriske og det kognitive, vil vi før eller siden opleve hunde, som lukker følelsesmæssigt ned. Men vi kan vende udviklingen, hvis vi så tidligt som muligt, understøtter hundens følelsesmæssige modning. Det er aldrig for sent!
Den følelsesmæssige udvikling er som nævnt, oftest en mangelvare i hundetræning i dag.
Vi kan sagtens forstå, at hunden kognitivt skal lære at forstå øvelserne, vi kan også sagtens forstå at hunden motorisk skal lære bagpartskontrol, balance og hvad vi nu ellers finder på, og vi forstår også at det kognitive og motoriske skal trænes og udvikles, gerne allerede i hvalpestadiet. Men vores evne til at forstå (eller nok rettere sagt handle på det) stopper ofte når det kommer til den følelsesmæssige udvikling.
Hundens følelsesmæssige udvikling er hele grundlaget for dens personlighed og dens udvikling af vigtige kompetencer senere i livet. Kompetencer som vi skal bruge på konkurrencebanen.
Hundens følelsesmæssige udvikling og intelligens, handler om at vi lærer hunden at selvregulere og rumme både rolige og pressede situationer. Læs også vores artikel om regulering her. Denne udvikling støtter desuden op om hundens tilknytning til os. Det følelsesmæssige er altså limen, der binder os sammen med vores hund. Det er grundlaget for, at hunden i et smukt og anerkendende samspil med os, kan udvikle dens personlighed.
Men den udvikling kan være svær at vente på, i den præstationsprægede hundetrænings kultur vi befinder os i. Vores intention er oftest god, men på sigt risikere vi at bukke under for presset om, at nu skal vores hund altså også snart ud i konkurrence. Læs også vores artikel ”hvornår skal hunden i konkurrence” her.
De 2 systemer
Hvis vi prøver at se lidt mere rammesat og kasseopdelt på det (selvom jeg egentlig oftest ikke bryder mig om at rammesætte følelser), kan vi se, at de følelsesmæssige tilstande har 2 systemer, der arbejder samtidigt:
1: System relateret til kvaliteten af stemningen (valens)
2: System relateret til aktivitetsniveauet (arousal-systemet).
Hver følelsesmæssig oplevelse kan altså forstås som en kombination af disse to dimensioner, med forskellige grader af både kvaliteten af stemningen og arousal niveauet. Arousal niveauet er relateret til centralnervesystemet: hvordan det autonome nervesystem reagerer, og hvor aktiv hundens krop er. Forhøjet arousal niveau betyder, at det sympatiske nervesystem er mere aktivt. Puls og blodtryk øges, og hunden er mere opmærksom. Så igen, når arousal niveauet er lavt, er det parasympatiske nervesystem mere aktivt. Pulsen falder, og hunden føler sig mere rolig.
Så langt så godt.
Jeg vil nu bruge illustrationen til at forklare, betydningen af følelsesmæssig udvikling i sportshunden, og hvorfor det er så vigtigt. Stresset beskrives for eksempel, som en kombination af et øget arousal niveau og en negativ valens. Motiveret beskrives på den anden side, som en kombination af et øget arousal niveau og en positiv valens. Disse to modsatte oplevelser, deler lignende arousal niveauer.
Det samme arousal niveau og de samme kropslige reaktioner kan dermed betragtes som enten behagelige eller ubehagelige. Den subjektive oplevelse afhænger således af fortolkningen og kognitiv vurdering af situationen, stimulus og fysiologisk aktivitet.
“Hundens følelsesmæssige tilstand, har en stærk effekt på adskillige kognitive processer, herunder opmærksomhed, hukommelse, dømmekraft og problemløsning.”
Vi kan nemt se, om vores hund er fysisk aktiv og høj i arousal. Men det kræver at vi som hundeførere selv er følelsesmæssigt veludviklede og forbundet med vores følelser, for at kunne tolke kvaliteten af den følelsesmæssige tilstand hos hunden. Men det er desværre ikke nemt, da vores samfund oftest ikke rummer menneskers følelsesmæssige udvikling, og derfor kan det virke svært for os at tolke hundens følelsesmæssige tilstand, hvis vi ikke selv har lært at tolke og mærke vores egen.
Hundens følelsesmæssige tilstand, har en stærk effekt på adskillige kognitive processer, herunder opmærksomhed, hukommelse, dømmekraft og problemløsning.
Den følelsesmæssige udvikling hos hunden, er altafgørende for om hunden bruger sin drift og er stresset når den fx henter en bold, eller om hunden er (eller ikke er) i en drift og er motiveret og glad når den henter en bold. Kan du se forskellen? Derfor er det absolut ikke nok, blot at have en driftig hund. En driftig hund er ikke nødvendigvis en afbalanceret og glad hund.
Hunde kommer ind i denne verden, med forskellige genetiske forudsætninger og forskellige fundamentale personligheder. Men hvordan hunden udvikler sig, kommer an på hvordan den mødes af os, og hvordan den gennem følelsesmæssig udvikling og samregulering med hundeføreren, lærer at begå sig. Det vigtigste vi kan gøre, er at se vores hund gennem kærlige øjne, og anerkende den for dens blotte tilstedeværelse.
Det hele starter med samregulering, og en god portion ben i næsen, når vi skal modstå den præstationsprægede hundetræningskultur.
Skrevet af Nikoline Kitsja Andersen
Billederne på siden er taget af dygtige Heidi. Find hende her: www.glisborg.dk
Boissy, A., Manteuffel, G., Jensen, M. B., Moe, R. O., Spruijt, B., Keeling, L. J., … & Bakken, M. (2007). Assessment of positive emotions in animals to improve their welfare. Physiology & behavior, 92(3), 375-397.
Posner, J., Russell, J. A., & Peterson, B. S. (2005). The circumplex model of affect: An integrative approach to affective neuroscience, cognitive development, and psychopathology. Development and psychopathology, 17(3), 715.
Russell, J. A. (1980). A circumplex model of affect. Journal of personality and social psychology, 39(6), 1161.
Susan Hart. Neuroaffektiv udviklingspsykologi – mikro og makro regulering
Mendl, M., Burman, O. H., & Paul, E. S. (2010). An integrative and functional framework for the study of animal emotion and mood. Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences, 277(1696), 2895-2904.
Mendl, M., Burman, O. H., Parker, R. M., & Paul, E. S. (2009). Cognitive bias as an indicator of animal emotion and welfare: Emerging evidence and underlying mechanisms. Applied Animal Behaviour Science, 118(3-4), 161-181.
